Klassifikation i Bordeaux.

I en region med over 8.500 producenter og en årlig produktion på mere end 700 millioner flasker kan det - selv for de mest entusiatiske Bordeaux nørder - være svært at bevare overblikket. Det vidste Napoleon III og derfor blev der, på hans ønske,  i 1855 indført et klassificeringssystem, som har overlevet til den dag i dag. 

I netop det år var der verdensudstilling i Paris og Napoleon ville overfor besøgende fra hele verden vise det ypperste af fransk vinproduktion frem.

Opgaven blev lagt i hænderne på Syndicat des courbiers de commerce de Bordeaux, som talte de mest indflydelsesrige vinhandlere og producenter. Resultatet blev en inddeling i 5 klasser (Cru), hvor 1. cru var den bedste. Klassificeringen skete på baggrund af de enkelte slottes ry samt priserne på de enkelte vine, hvilket på daværende tidspunkt var direkte relateret til kvalitet.

Siden 1855 er der kun tre gange sket ændringer i klassifikationen: i 1856 blev Château Cantemerle (Haut Médoc) tilføjet som 5. cru (formentlig pga en forglemmelse);  i 1870 blev Château Dubignon (Margaux) lagt sammen med Château Malescot St. Exupéry, som dermed "overtog" klassificeringen som 3. cru og endelig blev Château Mouton Rothschild (Pauillac) i 1973 løftet fra 2. til 1. cru. Denne ændring skyldes primært en årtiers lang kamp og intenst lobbyisme fra Baron Philippe de Rothschild.

Bemærkelsesværdigt er, at de klassificerede vine alle er fra venstre side af Garonne floden og alle, med en enkel undtagelse, er fra Médoc. Denne undtagelse er Château Haut-Brion som kommer regionen Graves, der ligger syd for Médoc.

Der har i tidens løb været gjort flere forsøg på at ændre den oprindelige klassifikation, som mange idag betragter som out-dated. Og rigtigt er det, at skulle klassificeringen laves idag ville den se helt anderledes ud. Nogle slotte har underpræsteret mens andre har overpræsteret, nogle ville glide helt ud af listen mens andre står på spring til at komme med. Reelt set må man bare konstatere at klassifikationen holder 165 år efter, så helt skæv kan inddelingen ikke være. Du kan se de 61 klassificerede vine i skemaet herunder.

Og hvad med Saint-Emilion og Pomerol vil nogle spørge. Anekdoten fortæller at syndikatet simpelthen ikke kunne nå at få højre flodbred med, inden arbejdet skulle afsluttes. Onde tunger påstår, at vinene simpelthen ikke havde kvalitet til at komme med på listen og sandt er det, at Saint-Emilion først fik sit eget klassifikationssystem i 1955, præcis 100 år efter den oprindelige klassifikation i Médoc.

Klassifikation fra 1955 indeholder 3 grupperinger: Premier Grand Cru Classé A, Premier Grand Cru Classé B og Grand Cru Classé. Modsat 1855-klassifikationen opdateres klassificeringen i Saint-Emilion ca hvert 10 år med seneste revision foretaget i 2012.

Ifølge den klassifikation er der idag 5 slotte i Premier Grand Cru Classé A, 13 i B og 64 slotte der får klassifikatione Grand Cru Classé.

Nogle vil hævde, at der også findes en fjerde kategori, nemlig Grand Cru. Denne klassifikation er imidlertid ikke en del af den oprindelige inddeling i 1955 og kan ikke sidestilles med de øvrige kategorier, idet Grand Cru produceres under mindre strenge krav. Der findes idag lidt over 200 vine med denne klassificering.

Pomerol har ikke og ønsker heller ikke et klassifikationssystem. Der finder et uoffcielt et af slagsen, hvor Château Petrus ligger i toppen.