Chateau Petrus, Pomerol

Chateau Petrus, Pomerol

Produkter:
    Petrus, Pomerol  
    At kalde Petrus for et Chateau, er en sandhed med modifikationer. I franske termer er der tale om et ”Chais”, en hovedbygning med kældre og vineri.

    Pomerol er kun på sølle ca. 740 ha., og adskillige gårde har så få ha (ml. 6-8  ha), at man bruger sine produktionsfaciliteter i f.eks. St. Emilion, eller andre kommuner. Hvert eneste lille hjørne med jord er beplantet med vinstokke.

    Petrus-navnet er afledt af den græske Skt. Peter (Petrus), og oprindeligt blev Petrus’ marker solgt med i en handel, der gjorde daværende Ch. Gazin til ejer, også af Petrus. Vinen havde i slutningen af 1800–tallet efterhånden opbygget et renommé som en af Pomerols bedste. Det er dog først for ca. 50 år siden, at Petrus bliver en del af Moueix, og derfra så man sig ikke tilbage. I dag er Petrus stadig verdens mægtigste- og dyreste! Merlot-vin, og Bordeaux´s dyreste vin. Ejendommen er på 11,4 ha. Med 14 parceller, og faktisk en af Pomerols største. Det er næsten 100% Merlot, med en lille parcel med Cabernet Franc. Petrus er dog ”næsten” altid 100% Merlot i især nyere årgange.

    Pomerols terroir består især af ler i den østlige del mod St. Emilion, altså ”kold” jord,  med en del forvitret jern iblandet. Merlot elsker det! Toplaget af ler, er ml. 60-80 cm tykt, derfor søger rødderne mest til siderne for at finde næring, da de ikke kan komme gennem leret.  

    Vinifikation er rimelig traditionel; Manual høst over få dage,  lang  maceration i betontanke og lagring på de bedste nye barriques fra franske skove. Man har aldrig sparet på noget for at producere én af vinverdenens kult-klassikere. F.eks. anvendte man i 1987helikoptere for at piske vand af druerne inden høsten.!  

    Ets. Moeixs ejer i dag Petrus 100% og producerer i snit 2500 kasser på det højest beliggende plateau, og prisen er på ca. 15.000 fl. i aktuelle årgange, og over 50.000 kr. i ældre årgange. 
    Produkter:
    Beklager, der er ingen produkter i denne kollektion
    Sidst set