Pauillac

Pauillac

Produkter:

    Pauillac har de fineste marker, med dybdegående gruslag samt den rigtige mængde jern og mergel. Samtidig har markerne et blødt bølgende landskab, skåret af en række små vandløb med udløb i Gironde. Vinmarkerne er beliggende på to grus-rige plateauer, et nordvest for byen Pauillac, og den anden sydøst, med vinstokke der når en af de største dybder, der findes i Médoc.

    I Pauillac ligger der 18 klassificerede slotte (kun overgået af Margaux med 19) og tre af disse er 1. Cru. Omkring 75% af alle marker i Pauillac tilhører disse 18 klassificere slotte.

    Pauillac’s 1. cru’er har hver deres egne unikke egenskaber; Lafite Rothschild , gemt i den nordlige del af Pauillac på grænsen til St. Estèphe, producerer Pauillac’s mest aromatisk komplekse vin. Mouton Rothschild’s vinmarker ligger på en veldrænet grus højderyg og med sin høje andel af Cabernet Sauvignon kan dette slot producere (i sine bedste år) Pauillac’s mest delikate, rige, kødfulde og eksotiske vine

    Latour, velsagtens Bordeaux mest kendte 1. cru, ligger i det sydlige Pauillac ved siden af St. Julien. Dens jord er rig på grus med fremragende dræning, og Latour’s vinstokke trænger så langt som 5 meter ned i jorden.

    Vine fra Pauillac har generelt en stor krop med garvesyre når de er unge. Med tiden bliver de overdådige i bouqueten med aromaer af solbær og cedertræ. 

    Produkter:
    Beklager, der er ingen produkter i denne kollektion
    Sidst set